
[Bingo post 1] Mens alle lader til at være enige om, at den forholdsvis nye undergenre "femikrimi" bygger på inspiration fra amerikanske forfattere såsom
Sue Grafton og
Sara Paretsky, rækker enigheden tilsyneladende ikke længere, når det drejer sig om at slå fast, hvad en femikrimi egentlig er. Før jeg begynder at anvende begrebet i mine anmeldelser, har jeg derfor valgt at bringe en introduktion. De følgende genrekrav er opstillet af lektor Annemette Hejlstedt,
Center for Kønsforskning, Københavns Universitet, og bringes her med forfatterens tilladelse.
Centret har udgivet følgende kortfattede værk (klar og kort information om genren): "Den skandinaviske femikrimi - en seminarrapport", redigeret af Annemette Hejlsted and Camilla Petersen, Københavns Universitet 2006.
Femikrimiens 10 bud: 1. Femikrimier er skrevet af kvinder.
2. Femikrimier har altid en kvindelig detektiv som hovedperson.
3. Femikrimier har altid en kønspolitisk pointe.
4. De kvindelige detektiver er oftest professionelle detektiver dvs. journalister, ansatte i politiet eller privatdetektiver. Ofte har de kvindelige detektiver feministiske synspunkter eller udviser en adværd, der peger i retning af en ligestillingsfeminisme. De kvindelige detektiver er seksuelt aktive, men ikke nødvendigvis heteroseksuelle. Er de lesbiske eller biseksuelle indgår deres seksualitet i romanernes tematik.
5. Forbrydelserne er typisk forbundet med køn og mænds dominans over kvinder. Der kan være tale om kvinders hævn over mænds diskrimination af kvinder, eller den kan udgøres af mænds vold mod kvinder. Men køn kan også være involveret på et mindre synligt plan, hvor fx mænds brud på løfter til kvinder fører til mord.
6. Forbryderne i femikrimien er både mænd og kvinder, men der er typisk forskel i motiverne. Kvindernes motiver er personlige eller etiske, mens mændenes typisk er seksuelle eller berigelse ofte på kvinders bekostning.
7. Femikrimien fremstiller køn som en konstruktion. Romanerne rummer ingen biologisk-essentialistiske forklaringer på forbrydelserne, men lægger af og til op til social-psykologiske forklaringer, fx mangel på kærlighed og omsorg; eller de forklarer køn som resultatet af politiske, sociale og økonomiske forhold og processer.
8. Femikrimien gestalter et moderne kvindeliv og udspiller sig i en moderne og samtidig verden, der altid fremstilles som mere eller mindre eksplicit maskulint domineret.
9. Femikrimiens plot lægger sig tæt op af thrillerens, der lægges stor vægt på fremstillingen af den kvindelige detektivs liv og konflikter. I visse romaner danner der sig en historie om detektiven, der er lige så vigtig som selve krimi-plottet. Med andre ord er femikrimien lige så optaget af det ´andet´ som af selve opklaringsprocessen og den forbrydelse, den afdækker.
10. I femikrimien udgøres det ´andet´ af det feminine og feministiske. Miljøet beskrives fra en kvindelig position, karaktererne anskues med et kvindeligt blik, og tolkningen af såvel krimiintrigen som af det ´andet´ er feministisk.
Her må man konkludere, at ifølge forfatterne af dette værk betyder femi-krimi en feministisk kriminalroman, altså en krimi som indeholder et klart feministisk budskab (eller omvendt).
Imidlertid kan en flittig læser af bøger, som har fået etiketten ´femikrimi´ hæftet på sig, konstatere to ting: For det første er det langt fra alle disse værker, som lever op til samtlige krav. (Jeg vil selvfølgelig tage emnet op i kommende anmeldelser, når det bliver relevant). For det andet er det tydeligt, at en gruppe anmeldere og forfattere opfatter begrebet noget anderledes. Flere (mandlige) anmeldere bruger tilsyneladende ´femikrimi´ som en slags nedladende prædikat. Disse anmeldelser tyder på, at de anser en femikrimi for at være en feminin (læs: tøset) ugebladshistorie om bollebagning, babybæ og menstruationsblod, tilsat et lille stænk forbrydelse.
Og hvad med de kvindelige forfatterne: nogle af de bedste protesterer indigneret, hver gang en journalist tillader sig at bruge ´f-ordet" om deres bøger. Protesten går tilsyneladende på, at dygtige krimiforfattere ikke bryder sig om at blive sat i bås, bare fordi de tilhører det ´andet´ køn, men uvilkårligt tænker man jo på, om de forsøger at undvige beskyldninger om ´læbestifts-litteratur´.
Forhåbentlig kan denne introduktion føre til en spændende diskussion af genren - hvis der er nogen derude, som vil lege med?
The Scandinavian Genre "Femikrimi". While everybody seems to agree that the relatively new Scandinavian subgenre "femikrimi" is indebted to American authors such as
Sue Grafton and
Sara Paretsky, and the genre called ´sisters in crime´, Scandinavian reviewers are not always talking about the same thing, apparently. Therefore I have decided to provide an antroduction to the genre before using the term in my reviews. The following ´commandments´, laid down by senior lecturer Annemette Hejlsted, can be found in a short report (commendably clear and concise information), "Den skandinaviske femikrimi - en seminarrapport", edited by Annemette Hejlsted and Camilla Petersen,
University of Copenhagen 2006. They are brought by the author´s permission.
(I hope English readers will realize at the ending of this post why I decided against translating the term).
The ten commandments of the femikrimi genre1. Femikrimis are written by women.
2. A femikrimi always has a female detective as the main character.
3. A femikrimi always has a gender-political point.
4. The female detectives are usually professional detectives, i.e. journalists, police officers or private detectives. Quite often their actions or language point towards equality feminism.
5. The female detectives are sexually active though not necessarily hetero. If they are lesbians or bisexuals, their sexuality will be an integrated theme of the novels. The crimes are typically related to gender and men´s dominance of women.The plot may involve women revenging themselves on discriminating men or men´s brutal violence against women. Gender may also be involved at a less conspicuous level, e.g. men´s breach of promises to women leading to murder.
6. The perpetrators of the femikrimi are both men and women, but their motives will differ. The women´s motives are personal or ethical while the men´s are generally sexually motivated or enrichment at the expense of women.
7. The femikrimi sets forth gender as a construction. The novels do not include biological-essential explanations of the crimes but may propose social-psychological ones, e.g. lack of love and care; or they regard gender as the result of political, social and financial conditions and processes.
8. The femikrimi pictures the life of a modern woman and takes place in a modern and contemporary world which is more or less explicitly masculine-dominated.
9. The femikrimi plot is closely related to that of the thriller with its focus on the account of the female detective´s life and conflicts. In certain novels the story of the detective is as important as the crime fiction plot itself. In other words, the femikrimi is just as preoccupied with the ´other´ as with the detection and the crime which is being exposed.
10. In the femikrimi the ´other´ consists of the feminine and the feminist themes. The environment and the characters are seen from a female position, and the interpretation of the plot as well as the ´other´ is feministic.
One may safely conclude that according to these theses "femi-krimi" means a feministic crime novel, i.e. a crime novel with a clear, feministic message (or vice versa).
A frequent reader of books with this epithet can establish two points, however. Firstly, far from all of these works live up to each and every ´commandment´ (I shall return to this point in upcoming reviews). Secondly, some reviewers and authors clearly understand the concept somewhat differently. Some (male) reviewers seem to apply "femikrimi" as some sort of derogatory term. Their reviews indicate that they regard "femikrimi" as a feminine (girlish) story about life down among the women, cluttered with cinnamon buns, baby poo and menstruation blood, garnished with a spot of crime (chicklit with a murder in it).
And what about the female authors? Some of the best protest indignantly every time a journalist dares use the Femikrimi-word about their books. Apparently because skilled crime fiction writers do not want to be lumped together just because they belong to the ´other´ gender, but one cannot help wondering if they are trying to escape accusations of writing "lipstick literature."
Hopefully this introduction may lead to an interesting discussion of the genre - if anyone out there wants to participate?