mandag den 9. februar 2009

Kerstin Ekman, Blackwater (1996)

[Bingo post 8 & 2009 thriller reading challenge]
This Swedish thriller begins in the present (the 1990s) when the main character, Annie Raft, wakes up at four o'clock in the morning at the sound of a car engine ticking over outside her house. Automatically she reaches for her shotgun under the bed. In the car sits her daughter Mia together with a new boyfriend. Annie recognizes the man whom she connects with a horrible crime in the past. And maybe it isn´t such a wise idea to return?

In 1974 Annie and little Mia come to Blackwater (a fictive area in the far north of Sweden) on Midsummer Eve to begin a new life among a group of revolutionary collectivists! She and her daughter stumble right into a double knife murder of a young couple. Midsummer Eve is an obvious opportunity to drink and celebrate, try out old rituals and coarse jests verging on manhood rites - and stab a few tourists. Nonetheless Annie is looking forward to her new existence, "when I have had some rest, I´ll think all this is wonderful... These people who want to help each other. The tranquility."

Johan Brandberg, Mia´s boyfriend, plays an important role in the murder plot, but for a long time the reader does not know how. He is the nerdy half brother in a family of macho men, the soft and weak bookworm who struggles with his eternal feeling of guilt because he is unable to live up to his father´s expectations. The lonely teenager survives on his dreams about his biological father, "trapped. Spun in and caught" because he is completely dependent on his mother and stepfather. Johan is a modern time Joseph, a mother´s boy who has to get away from his jealous and hateful brothers in this environment where the local chief constable thinks fishing with the doctor is more interesting than ´interfering´.

And this bright Midsummer Night when Johan finally makes up his mind to run away, is so full of incidents that no one is able to see through what is crucial for the murder case. The police have no choice but shelve the investigation as everyone has something to hide and several reasons to lie and conceal what really happened, until Johan´s return eighteen years later, which is the small stone causing one ripple after the other in Svartvattnet.

In the environment around Svartvattnet where local farmers and villagers call people newcomers for at least one generation, and where Sami and Finns are regarded with the same suspicion as the peculiar and amoral collectivists, it is difficult to determine whether the knife murderer, the forces of nature or the intrusive civilization is the worst threat. "Now he just had to cross the stream. In a hurry. Into the silence of the bog. Away from the water. Away from the noises which sounded like small screams and mewing. Away from this babbling around the stones and the sucking of the swift, black water."

No matter what one thinks while reading it, this book is not ´femikrimi´ as Annie Raft is not the detective. Of course the murders are adequately solved, but this book is so much more than a crime novel. The black water and whatever is hidden beneath the surface is a recurrent symbol in Ekman´s award-winning book which by no means romanticizes country life or the old days.

To readers who cannot get enough of Kerstin Ekman or Svartvattnet here is the really good news: her great literary work, The Wolfskin Trilogy, is set in the same environment. A Danish reviewer has called the trilogy "women´s lives in a historical perspective". In these books, which are not crime fiction but certainly feminism when it is best, there are no cliches but strong, credible character sketches and down-to-earth symbols.

Kerstin Ekman, Hændelser ved vand (1994)
- oversat fra svensk (Händelser vid vatten 1993) -
Bogen begynder i nutiden (1990erne), da hovedpersonen, Anni Raft, vågner klokken 4 om morgenen ved lyden af en bil, som holder i tomgang udenfor hendes hus. Hun fisker automatisk sit gevær frem under sengen. I bilen sidder hendes datter Mia sammen med en ny kæreste. Annie genkender manden, som hun forbinder med en voldsom forbrydelse i fortiden. Og måske er det slet ikke klogt at vende tilbage?

I midten af 1970erne ankommer Annie og lille Mia til Röbäck ved Svartvattnet (en fiktiv sø i det allernordligste Sverige) sankthansaften for at begynde et nyt liv blandt en gruppe revolutionære kollektivister! Hun og datteren ramler lige ind i et dobbelt knivmord på et par turister. Sankthans er en oplagt lejlighed til fest, druk, gamle ritualer og voldsomme løjer med et vist præg af manddomsprøver, og altså også til mord. Ikke desto mindre glæder Annie sig til den nye tilværelse i kollektivet: "når jeg får hvilet mig, kommer jeg til at synes at alt dette her er vidunderligt... Disse mennesker, som vil hjælpe hinanden. Roen."

Johan Brandberg, Mias kæreste, spiller en vigtig rolle for mordhistorien, men i lang tid er det uvist for læseren hvordan. Han er den utilpassede halvbror i en familie af jagtglade mandfolk, den bløde og vege læsehest, som kæmper med en evig skyldfølelse, fordi han ikke kan leve op til sin fars forventninger. Den ensomme teenageknægt overlever på drømmene om sin biologiske far, "spærret inde. Spundet ind og fanget" fordi han på alle måder er afhængig af sin mor og stedfar. Johan er en moderne tids Josef, en mors dreng som er nødt til at komme væk fra sine jaloux og hadefulde halvbrødre i dette område, hvor den lokale politimester hellere vil fiske med lægen end ´blande sig´, så området bogstavelig talt er uden for lands lov og ret.

Og den lyse sankthansnat, hvor Johan omsider vælger at flygte, er så fuld af hændelser, at ingen kan gennemskue, hvad der er væsentligt for mordsagen, før han og Mia vender tilbage 18 år senere. Politiet har ikke andre muligheder end at henlægge denne sag, hvor alle har noget at skjule, og masser af grunde til at lyve og fortie, hvad der i virkeligheden skete, indtil det viser sig, at Johans tilbagevenden var præcis den lille sten, som bliver ved med at danne nye ringe i vandet.

I området omkring Svartvattnet, hvor de lokale småbønder og landsbyboere kalder tilflyttere for nye i mindst en generation, og hvor samer og finner betragtes med næsten samme mistænksomhed som de underlige og amoralske kollektivister, er det svært at afgøre, om det er knivmorderen, naturkræfterne eller den påtrængende civilisation, der udgør den største trussel. "Nu skulle han bare over åen. I en fart. Op i stilheden på mosen. Væk fra vandet. Væk fra lydene der lød som små skrig og mjaven. Væk fra denne pludren omkring stenene og suget fra det hurtige, sorte vand."

Selv om man kunne tro det, er der ikke tale om en femikrimi, da det ikke er Annie Raft, som er detektiven. Mordene bliver naturligvis opklaret på passende vis til slut, men denne bog er så meget mere end en krimi. Det sorte vand med alt hvad der gemmer sig under overfladen er et gennemgående symbol i Ekmans bog, som på ingen måde romantiserer landlivet eller gamle dage. Som Annie med slet skjult ironi siger om beboerne i området: "Før havde man det bedre end man havde det. Nu har man det dårligere end man har det."

For læsere, som slet ikke har fået nok af Kerstin Ekman eller Svartvattnet er der rigtig godt nyt: hendes store litterære værk, Ulveskindstrilogien, udspiller sig i det samme område. En anmelder omtaler meget rammende trilogien om tre generationer af Röbäck-kvinder som "kvindeliv i et historisk perspektiv". Bedre kan det næsten ikke siges. I disse bøger, som ikke er krimi, men absolut "femi" i ordets allerbedste betydning, findes der ingen tomme klicheer, men stærke, troværdige personskildringer og holdbare, jordnære symboler.

4 kommentarer:

Jane sagde ...

Tak for en skoen anmeldelse af en af mine top-tre favoritter blandt nordiske forfattere! Jeg elskede denne bog, noed den maade hun fik nordisk mytologi og bibelske historier blendet ind, kom virkelig til at holde af karakterene og var holdt hen i spaending hele vejen (ogsaa anden gang jeg laeste den :-)).
Det bedste for mig var maaske hendes naturbeskrivelse. Den er saa raa, saa kraftfuld, saa smuk uden antydningen af romantik. Og jeg ser oedelaeggelserne af de store skove som et vigtigt tema i denne bog. Ja, Ulveskindsboegerne var ogsaa fantastiske, men "Haendelser ved vand" er efter min mening Ekmans mestervaerk. Jeg fik bogen i foedselsdagsgave for mange aar siden af en nu afdoed tante (ikke biologisk familie, men klart min yndlingstante og en beslaegtet sjael), der altid gav mig boeger (hun begyndte med "Det lille hus paa praerien"), saa bogen har ogsaa stor affektionsvaerdi for mig.
Faktisk har jeg siden min foerste laesning haft lyst til at besoege Nordsverige for at vandre og sejle i kano og smage elgkoed - naa det kan vel naaes endnu :-)

Dorte H sagde ...

Ja, man føler virkelig, at man er der og kan se det hele, gør man ikke? Det er nok noget af det, der kendetegner en virkelig suveræn forfatter, at man begynder at danne billeder af personer og miljø selv. For mit vedkommende er det vist tredje læsning, men første gang var på svensk, og med Kerstin Ekmans ordforråd, så får jeg altså ikke alle detaljer med, det må jeg indrømme. Det er lidt lettere at læse Camilla Läckberg uanset sprog :)
Jeg kan nu vældig godt lide "Ulveskindet", men jeg er enig med en dansklærer-kollega om, at første bind er allerbedst, og det tredje, som er meget tættere på nutiden, er noget mindre interessant. Men jordemoderen Hillevi er helt afgjort en mindeværdig skikkelse.

lilly sagde ...

What a great and exhaustive review! And I love it that you have your blog in two languages. That is so neat.
Do you speak German as well? I am trying to relearn this language.

Dorte H sagde ...

Hi Lilly.
Welcome to my blog, and thank you for your kind words. You have probably realized that this book is one I love so I really couldn´t make the review shorter :)
Actually I blog in Danish and English. I speak these two languages (I teach English), and I can read Norwegian and Swedish as well (these Scandinavian languages are closely related). I have read a very few books in German, but I am not that good at it.