

- oversat fra norsk (Sorgenfri 2002) -
Det hele begynder med et bankrøveri - en forbrydelse, jeg normalt synes er ret uinteressant - men allerede på side femten sad jeg pludselig og holdt vejret, mens jeg slugte beskrivelsen af den kvindelige kasserer, som sidder med et gevær stukket lige ind i hovedet og tæller til 25 mens filialbestyreren febrilsk forsøger at åbne boksen i tide. Det varer 31 sekunder, seks sekunder for længe, men er det kun derfor, bankrøveren skyder den stakkels kasserer, eller kendte de måske hinanden på forhånd?
Hurtigt udvikler denne Harry Hole sig til meget mere end ´bare et bankrøveri´. Jeg har selv beskrevet Harry for nylig (
Flagermusmanden), så denne gang vil jeg overlade ordet til Bjarne Møller, hans overordnede, som "kiggede på Harry. Alkoholikeren. Ballademageren. Den til tider uudholdeligt arrogante stivnakke. Og hans bedste efterforsker ved siden af Waaler."
Så Harry er som vi nu engang kender ham, men nu med kæresten Rakel, som under det meste af forløbet befinder sig i Rusland, hvor hun kæmper for at opnå forældremyndigheden over sin søn, Oleg. Harry er virkelig glad for Rakel, men siger alligevel ja til at spise middag med Anna, en gammel kæreste. Straks tænker læseren, at det skulle han nok aldrig have gjort. Anna bliver kort efter fundet død i sin lejlighed, og Harry føler sig som trukket ind i et mareridt, hvor det er svært at gennemskue, hvem der er jæger, og hvem der er bytte.
Som kendere vil vide, har Harry mistet sin makker for nylig, så i denne bog møder vi for første gang Beate Lønn, specialist i videoanalyse og med et helt særligt talent for at genkende ansigter. Desuden møder vi en hel række bankrøvere og sigøjnere, samt lærer noget om sigøjner-etik og det psykologiske spil mellem brødre i denne bog, hvor ikke ret meget er, hvad det ser ud til, og hvor et tilsyneladende helt almindeligt krimiplot bliver tilsat et stænk tusind og en nat. Mon der findes erhvervsgrupper, Nesbø ikke kan gøre spændende?
Nesbø, vi glæder os til den næste, og den næste ...
Jo Nesbo, Nemesis (2008) (Norwegian - Sorgenfri 202)
It all begins with a bank robbery - usually a rather boring crime, I think - but already on page 15 I found myself holding my breath while the female teller counts to 25 at gun point. Because it takes 31 seconds to open the box and hand the bank robber the money, he shoots the teller. Or did he perhaps have other reasons?
This story soon turns out to be about so much more than a bank robbery. Of course it features Harry, the alcoholic, the troublemaker, the arrogant pig-head, and the best investigator together with Waaler (to quote Bjarne Møller, Harry´s superior).
So this is the good old Harry, now with a promising girlfriend, Rakel, who is in Russia during most of this story, fighting for the custody of her son, Oleg. Harry really cares about Rakel, but while she is away he accepts a dinner invitation from Anna, an ex-girlfriend. The reader will know immediately that this is a mistake. The day after Anna is found dead in her flat while Harry is drawn into a nightmare where it is difficult to distinguish the hunters from the hunted.
Readers of "Redbreast" will know that Harry lost his partner recently so we also meet Beate Lonn, expert on video analysis and with a highly special talent for recognizing faces, for the first time. Furthermore we meet a number of bank robbers and gipsies, and learn something about gipsy ethics and the psychological interplay between brothers with a touch of thousand and one nights.
Do I have to add that I enjoyed the book thoroughly?