Elizabeth George, A Great Deliverance (1988)

First in a long series – written by American Elizabeth George, but takes place in England.

This crime novel is well planned, with a good and exciting plot. A Catholic priest finds one of his parishioners murdered, a middle-aged farmer who apparently is not good at keeping his female family members home. His nineteen-year-old daughter immediately confesses to the priest that she is the one who decapitated the father with an axe, whereupon she withdraws into herself and does not speak at all. A horrible and scary story with a strong touch of Old Testament religion.

This is also the reader´s first meeting with the mismatched partners Thomas Lynley and Barbara Havers. Lynley, eighth earl of Asherton, rich and handsome nobleman with the right kind of education and RP background: “He had an unmistakable aristocratic face, a face which reminds one of a Greek sculpture.”
And for contrast, working class Havers, bogged down by her decrepit and demented parents. The two are put together in a modern My Fair Lady experiment, the stylish nobleman as the rolemodel and Barbara as poor Eliza Higgins who may, may not be able to learn to associate with proper people, clumsy, overweight and temperamental as she is.

So here begins the American author´s crush on the British nobility, this class which quite unconsciously behave with careless confidence in any situation. A continuation of the best Sherlock Holmes and Lord Peter Wimsey traditions in old England where class defines a person´s character, personality and even looks. [See Sherlock Holmes & Middle Class Women and Sherlock Holmes and Working Class Women]. Realistic in contemporary England? Not as far as I know. None the less I have quite enjoyed following this author through a dozen or so good and entertaining crime novels in which Barbara Havers has had plenty of time to prove she is nobody´s fool.

Elizabeth George, En fars begær (1988)
Denne debut er skrevet af en amerikaner, men handlingen i serien udspiller sig i England.

Krimien er veltilrettelagt, med et godt og spændende plot. En katolsk præst finder et af sine sognebørn myrdet, en midaldrende landmand, som tilsyneladende har lidt svært ved at holde sine kvindelige familiemedlemmer hjemme. Hans nittenårige datter tilstår straks overfor præsten, at det er hende, som har halshugget faderen med en økse, hvorefter hun trækker sig fuldstændigt ind i sig selv. En grusom og skræmmende historie med et stærkt islæt af gammel-testamentlig religion.

Dette er også det første møde med det ulige makkerpar Thomas Lynley og Barbara Havers. Lynley, 8. jarl af Asherton, rig og flot adelsmand med den rigtige uddannelse og BBC-accent i bagagen: ”Han havde et umiskendeligt aristokratisk ansigt, et ansigt der mindede om en græsk skulptur.”
Og som kontrast, Havers fra arbejderklassen, bebyrdet med et par affældige, forvirrede forældre. De to sættes sammen som en slags My Fair Lady-eksperiment, den stilige adelsmand som rollemodel, og Barbara som den stakkels Eliza Higgins som måske, måske ikke er i stand til at lære at begå sig blandt ordentlige folk, overvægtig, kikset og temperamentsfuld som hun er.

Og her begynder så den amerikanske forfatters sværmeri for den britiske adel, denne klasse som ganske ubevidst opfører sig skødesløst og selvsikkert i enhver situation. En videreførelse af bedste Sherlock Holmes og Lord Peter Wimsey-traditioner i gamle England, hvor klassetilhørsforhold definerer en persons karaktertræk, personlighed og sågar udseende. [Se evt Sherlock Holmes & middelklassekvinder og Sherlock Holmes & arbejderklassens kvinder]. Realistisk i nutidens England? Nej, ikke så vidt jeg ved. Ikke desto mindre har jeg nydt at følge forfatteren gennem en halv snes udmærkede og underholdende krimier, hvor Barbara Havers har vist sig slet ikke at være så ueffen endda.