Susanne Staun, Døderummet (2010)

 
[So sorry, but Staun - a great Danish favourite of mine - has only been translated into German so far, not English. I keep my fingers crossed that this new series will cross some seas or oceans and hit you too]

Denne thriller er den første i en ny serie om retsmedicineren Maria Krause. Modvilligt følger hun i hælene på sin nære veninde, den nigerianske retskemiker Nkem fra København til landsforvisning i Odense, og det kan naturligvis kun gå galt.

"Da jeg vågnede igen, var alting hvidt: Væggene, loftet, rullebordet, sengetøjet, alt sammen kridhvidt. Men fra en venflon på min håndryg løb en gullig dropslange skråt op til højre for sengen og endte i et metalstativ, hvor en portion mørkerødt blod dråbevist tømte sig i mig."

Maria Krause er ikke skør på samme måde som profileren Fanny Fiske, men så alligevel. Krause har sine sider, som det noget specielle forhold til voldtægter, fantasidatteren Emilie, og vel også erkendelsen af, at hun gerne skal "behandles lidt hårdhændet for ikke at gå sovende gennem det hele."

Odense og Krause går ikke specielt godt i spænd, hun er ikke særlig tilfreds med de midaldrende politimænd og obducenter, som omgiver hende, men da noget tyder på, Odense har fået sin egen, meget brutale seriemorder, som går efter helt unge piger, vågner hun op til dåd.

Samtidig følger vi afsnit fra seriemorderens dagbog. Afsnit som viser, at han er ganske skamløs og aldrig har ladet sig nøje. Hvad han har behov for, tager han, med den stærke, intelligente mands ret.
Stauns nye serie byder på spænding, godt krimihåndværk, en interessant hovedperson - og som ventet en sprudlende, respektløs leg med sproget.

Læst for Bogudfordringen for marts: kvindelige, danske forfattere. Bogen var en biblioteksbog.

To års jubilæum & bogkonkurrence

I dag, 7. januar, fylder DJ´s krimiblog to år.

To spændende år med blogindlæg næsten hver dag, godt 40.000 besøgende fra 100 forskellige lande og 225 boganmeldelser.

Men det bedste: alle de sjove, søde, spændende venner fra hele verden, jeg er kommet i kontakt med. Blogvenner som deler min store interesse for krimier, enten ved at læse eller skrive dem – eller begge dele.

Tak for jeres opbakning med besøg, blogtips, kommentarer osv!

Det skal fejres med en lille konkurrence.

Skaf mig en ny skandinavisk læser – og få én chance for at vinde en Susanne Staun krimi.
Frit valg mellem en pæn, let brugt paperbackudgave af de første tre Fanny Fiske-bøger: 
Som arvesynden, Mord som forløser (også udgivet under titlen Liebe) eller Mit smukke lig.

Sådan gør du: find en skandinav (eller hvem som helst som kan læse dansk, også personer bosat i udlandet), som melder sig til som ny læser via ikonet “Faste læsere” i højre sidebjælke. Derefter sender den nye læser en mail til mig (do.hu.ja at mail.tele.dk) og fortæller, hvem der har overtalt dig til at blive læser (navn + mail-adresse).

Hvis du skaffer flere læsere, får du selvfølgelig også flere chancer, og hvis du ikke selv er medlem endnu, må du ud og finde en ven(inde), så I kan melde hinanden til. 

Konkurrencen udløber 21. januar. 

NB: hvis jeg får over ti nye læsere, udlover jeg en ny, dansk bogpræmie inden længe - for alle medlemmer som kan læse dansk.

S for Sayers and Staun

This week the letter of Kerrie´s alphabet meme is S.


S is for the British writer Dorothy L Sayers, a Golden Age favourite of mine. She wrote fourteen Lord Peter Wimsey novels and I devoured them all (several times).


I wrote a tribute to Ms Sayers (and to my dear grandmother) around a year ago in this post.


And S is for Danish writer Susanne Staun, a modern favourite of mine. I reread and reviewed her fantastic debut in March last year, and I am really sorry that you can only get her novels in Danish and German. (She says her books do not translate well, and I believe her; her tone is unique and very, very ironic).

Her first three Fanny Fiske novels are five-star crime stories, and while the fourth is a bit weaker, I will still give it three stars, and four for the latest, Before I Die (she sent me a signed copy, and my, how proud I was!)


S for Sayers og Staun.

Ugens bogstav er S.

S for den britiske forfatter Dorothy L Sayers, en af mine guldalder-favoritter (1920erne og 1930erne). Hun skrev fjorten krimier med den seje Lord Peter Wimsey, og jeg har slugt dem alle sammen – mange gange.

Jeg skrev en hyldest til D.L. Sayers (og til min dejlige farmor) for et år siden.

Og S er for den danske krimiforfatter Susanne Staun, en af mine nutidige favoritter. Jeg genlæste og anmeldte hendes debut i marts sidste år.

Hendes tre første Fanny Fiske-bøger er femstjernede krimier (fængslende og uhyggelige, med masser af tjæresort humor), og selv om fireren er lidt svagere, vil jeg stadig give den tre stjerner, og fire stjerner til den seneste, Før jeg dør (forfatteren sendte mig en signeret udgave, og jeg var helt ellevild).

Fanny Fiske-serien:
Som arvesynden (1999)
Liebe/Mord som forløser (2000)
Mit smukke lig (2002)
Mine piger (2008)
Før jeg dør (2009)

Susanne Staun, Før jeg dør (2009)

I am sorry to say that this Danish crime story, which very appropriately takes place around Christmas, has not been translated into English. The genre is not exactly cozy crime so perhaps "crazy crime" is what covers profiler Fanny Fiske´s alternative universe best.

Dette er den femte Fanny Fiske-krimi, og for læsere, som eventuelt ikke kender hovedpersonen, vil jeg anbefale, at man læser min anmeldelse af bind fire, Mine piger, for en introduktion til profileren Fanny Fiskes univers. Nej, egentlig vil jeg anbefale, at man læser bind et, to, tre og fire, og så kan vi snakke om det.

Fanny Fiske mistrives voldsomt med sin pensionisttilværelse, og hun har jo aldrig været typen, som er god til at dyrke kvindelige bekendtskaber. Desuden begynder de få, hun nogen sinde har kunnet kalde veninder, at dø omkring hende. I bind fire var det journalisten Nina Lacoppidan; denne gang bliver Fannys nabo gennem mange år, den fremragende kok og lottomillionær Sonia Sutcliffe, myrdet iført luderskrud. Endnu en prostitueret bliver myrdet, og morderen efterlader Fannys ejendele på mordstedet.

Mordene er tydeligvis rettet mod Fanny og ´veninderne´, P.J. Harvey, offentlig anklager og løstgående missil, samt Lisa Selander, kernesund og overfrisk retsmediciner. Desværre er Fanny langt fra i sin bedste form, hun kan ikke engang klare fyrre armbøjninger, hun har næsten udelukkende fået cybersex i umindelige tider, og det bliver sværere og sværere at overtale hendes livredder, plastikkirurgen Fabian Swift til at blive ved med at skære i hendes ansigt.

I ren og skær desperation presser Fanny kirurgen til at give hende den 117. ansigtsløftning, hvorefter hun tilbringer julen på klinikken. Anden juledag suser hun i aktion, iført hijab for at skjule de friske ar, og så lægger det kvindelige trekløver sprithjernerne i blød. De når frem til, at løsningen må findes på Nina Lacoppidans ejendom i det terrorhærgede Danmark, hvor det meste af politistyrken er på afspadsering, så skal der ske nogen form for retfærdighed, må pigerne naturligvis selv dømme og udøve den.

Underholdende og hæsblæsende krimi. Realistisk? Måske ikke helt, men som Fr Fiske siger: ”Virkeligheden er bare en krykke for folk, der ikke kan klare stoffer og alkohol.”

Susanne Staun, Mine Piger (2008)

For the benefit of my English readers who cannot read and enjoy this MasterMystery, I´ll bring the poem on the first page.

”Big wheels keep on turning
Carry me home to see my kin
Singing songs about the Southland
I miss Alabama once again
And I think it’s a sin, yes

Sweet home Alabama
Where the skies are so blue
Sweet Home Alabana
Lord, I´m coming home to you

Lynard Skynyrd (1974)

Bogen begynder, hvor tredje bind i serien slap. Fanny Fiske er blevet stukket ned, og ligger nu (tilsyneladende) i koma på et engelsk hospital. Men der kan hun jo ikke blive liggende; til trods for sin overlegne, distancerede facon har hun stadig et par veninder, som det ikke er lykkedes hende at skræmme væk, og nu har de brug for hende. Den danske journalist og krimiforfatter Nina Lacoppidan er vant til at rage sig fjender til i livet, men efter mange trusselsbreve fra den samme person frygter hun nu for alvor for sit liv, og indkalder profileren Fanny, retsmedicineren Lisa Selander og den offentlige anklager Polly Jean Harvey til hjælp. På høje tid, for hvad veninderne finder ved ankomsten er Ninas kolde lig.

Som Fanny Fiske-fans vil vide, foregår serien nogle år ude i fremtiden, men den beskrivelse Staun giver af det flade, udsigtsløse Danmark, lyder desværre alt for genkendelig. ”Danmark er lidt i undtagelsestilstand p.t. De har en meget stædig regering, der som jeg forstår det, nægter at erkende, når den har taget forkerte beslutninger, og denne regering har altså med et usædvanligt bredt flertal vedtaget en politireform, der skulle sikre flere politifolk på gaden, men eftersom de samtidig sparede alt kontorpersonale væk, endte det med, at der ingen politifolk var på gaden …” Danmark er stærkt på vej mod et anarkistisk samfund, hvor lovløshed og selvtægt griber om sig. Så er læseren advaret!

Man kunne også spinde en ende over, hvad meningen er med titlen, men det vil jeg lade være med, for ikke at ødelægge spændingen eller morskaben for krimifans, som endnu har denne læseoplevelse til gode. Men at Fanny Fiske i bund og grund ikke bryder sig ret meget om mennesker, det kan jeg godt forstå. Hun har muligvis ret i, at hun er ved at være et gammelt, afdanket vrag, men hun formår stadig at overraske, og forfatteren Susanne Staun er efter min mening i absolut topform!

Susanne Staun, Som Arvesynden (1999)

[I ´borrowed´ this picture from Susanne Staun´s homepage.
Not sure whether the legs belong to Ms Staun or to Fanny Fiske]

Stauns imponerende krimidebut er svær at sætte i bås. På den ene side er plottet med de dræbte og mishandlede børn grusomt og bestemt ikke for sarte læsere. De første linjer af prologen illustrerer alvoren i bogen: "Han var en lille, vissen mand med gråt hår og grå moustache. ... Han sad på sengen, hans ansigt askegråt, hænderne foldede i bøn. Han løftede hovedet mod den grå væg. ´Hvor er de da, dine guder, dem du har gjort dig? Lad dem stå op! Kan de frelse dig i ulykkestiden?´ Han tørrede en tåre bort og rejste sig. Han så over mod døren og vidste, at det var tid igen at finde smerten."

Efter prologen forstår læseren ikke for alvor, hvad det er, der er blevet sat i gang, men når den lille grå mand er involveret, er man ikke i tvivl om at det bliver både barsk og smertefuldt. Og de retsmedicinske og psykologiske aspekter er bestemt også alt for grundigt og detaljeret beskrevet til at være morsomme.

På den anden side er der jo Fanny Fiske, den dygtigste profileringsekspert i Europas Forenede Stater, en kvinde af ukendt alder (langt højere end hun bryder sig om at indrømme), som elsker mad og mænd – gerne friske forsyninger flere gange om ugen, og jo yngre jo bedre. For at få dem til at blive ved med at bide på krogen, er hun nødt til at holde sig i supergod form og udsætte sig for den ene plasticoperation efter den anden. Og det virker, - endnu da. Lige så dygtig og professionel som Fiske er på jobbet, lige så morsom og underholdende er den private side af hendes liv med parodien på årtiers midaldrende, mandlige detektiver som kan vælge og vrage mellem underskønne kvinder.

Fanny forklarer med indlevelse, hvorfor terapi og samtaler med Europas værste seriemordere ikke virker, og hvorfor genindførelse af dødsstraffen er den eneste effektive behandling. Vi får et eksempel med en kage, som dufter dejligt og ser helt vidunderlig ud, men så tager man den første mundfuld, og kommer i tanke om, at ud over de sædvanlige ingredienser er der for resten også kommet en dosis motorolie i. Uanset hvilke anstrengelser psykiatere gør sig med en vaskeægte psykopat, vil de aldrig være i stand til at fjerne motorolien fra kagen.

Forfatteren og hovedpersonen er begge danske, men da Fanny ikke er specielt begejstret for Jantelovens flade, kedelige Danmark, har Staun valgt at lade hende arbejde for politiet i de velkendte, britiske byer Cornwell og Grafton, i en ikke nærmere bestemt fremtid under før-nævnte Europas Forenede Nationer, hvor fr Fiske for længst har fået sin vilje: dødsstraf for hendes ´drenge´.


Susanne Staun, Original Sin (1999)
Regrettably this impressive Danish crime debut (and the three volumes after it) has not been translated into English. Please do not see this commentary as an attempt to gloat, though, but as a wish to inform English-speaking readers about the Scandinavian crime scene.

The book is quite difficult to typecast. On the one hand the plot with children who are killed and abused is horrible and certainly not for squeamish readers. The forensic and psychological aspects are also described in too great detail to be amusing.

On the other hand there is Fanny Fiske, the most competent profiler in Europe, a woman of obscure age (far higher than she cares to admit) who loves food and men – preferably fresh supplies several times a week, and the younger the better. To make them swallow the bait she has to keep in shape and expose herself to one cosmetic operation after the other. And it works, - for the time being. Just as capable and professional as she is in her capacity as a profiler, just as hilarious and entertaining is the private side of her life with the parody of numerous middle-aged, male detectives who have been able to pick and choose among gorgeous young women since time immemorial.

Fanny explains quite well why therapy does not work with the worst serial killers of Europe, and why a revival of the death penalty is the only efficient treatment. You see a cake which smells and looks wonderful, you take a bite, and suddenly you remember that apart from the usual ingredients such as eggs and flour, you added a splash of motor oil. No matter how great pains psychiatrists take with a real psycho, they will never be able to separate the motor oil from the cake.

The author and the main character are Danes, but as Ms Fiske is not exactly thrilled about the Danish ´Jantelov´ (the who-do-you-think-you-are attitude), the setting is the fictive towns of Cornwell and Grafton [sic] in Britain, part of the United States of Europe. Oh, - and of course the death penalty has been reinstated.