Åsa Larsson, Sort Sti (2006)

Oversat fra svensk (Svart stig, 2006)

”Jeg må ikke blive her. Har optaget en plads længe nok. Der findes kvinder, der har mere brug for den. Den slags, der sætter ild til deres hår. Som kommer ind på afdelingen og sluger små stykker spejlglas ude på toilettet, og som skal køres på skadestuen i en allerhelvedes fart hele tiden. Jeg kan tale, svare, stå op om morgenen og børste tænder.”

Ved begyndelsen af tredje bog er Rebecka Martinsson indlagt på psykiatrisk afdeling, traumatiseret efter sine oplevelser i ”Blodskyld”. Men så snart hun ikke regnes for at være til overhængende fare for sig selv eller andre, udskrives hun til den åbne afdeling i Kiruna.

Plottet bliver skudt i gang på fin vis med en dramatisk scene på en tilfrossen sø. En skødesløs fisker er lige ved at komme helt galt af sted i kulden. Han formår at redde sig selv, men finder til gengæld liget af en 40-årig kvinde i et fiskeskur. Makkerparret Anna-Maria Mella og Sven-Erik Stålnacke kaster sig ud i sagen med begejstring – endelig noget spændende at rive i. Sven-Erik fordi han er enlig og endda har mistet sin elskede kat. Anna-Maria, fordi hun ganske vist er lykkeligt gift og mor til fire, men alligevel nyder chancen for at sætte tænderne i en rigtig god mordsag. I det hele taget er Åsa Larsson rigtig god til personkarakteristik, ligesom hun gør en sidehistorie om samisk kultur rigtig interessant.

Rebecka bliver ansat som politifuldmægtig af den sympatiske menneskekender Alf Björnfot, og kaster sig ud i en tilværelse, som ikke byder på meget andet end arbejde – det eneste i livet hun kan overskue at forholde sig til. Det viser sig, at den myrdede kvinde var ansat i en større svensk virksomhed, og her kommer Rebeckas viden om virksomhedsret til stor nytte for Anna-Maria. Og for første gang kommer de to kvinder lidt tættere på hinanden.

Nogle anmeldere har kritiseret denne bog for at Rebeckas problemer og sammenbrud fylder for meget. Jeg synes egentlig, Rebecka klarer sig flot efter omstændighederne, men jeg har en anden grund til ikke at være ovenud begejstret. Midt i bogen udvikler plottet sig til en større sag med internationale selskaber, konspirationer og minevirksomhed i Uganda. Desuden er den meget dramatiske udvikling mod slutningen af bogen meget hårdkogt og usvensk. Som der står på bagsiden: ”barsk og actionfyldt spændingsroman”. Hver sin smag, men det er nu ikke den type plot, som interesserer mig mest.

Også anmeldt på dansk af Louise, Bogsider

Åsa Larsson, Black Path (2008)
Swedish novel, first published in 2006.

“I´m not allowed to stay here. I´ve taken up a place for long enough. There are women who need it more than me. The kind who set fire to their hair. Who come onto the ward and swallow pieces of broken mirrors in the toilets, and have to be rushed into the emergency department all the time. I can talk, answer questions, get up in the mornings and brush my teeth.”

At the beginning of the third book Rebecka Martinsson is committed to a psychiatric ward, traumatized after her experiences in “The Blood Spilt”. But as soon as she is not considered an impending danger to herself or anyone else, she is discharged and transferred to a clinic in Kiruna.

The plot takes off really well with a dramatic scene on a frozen lake. A careless angler nearly gets himself killed in the cold during a call of nature. He manages to save himself, but finds the body of a fortyish woman in a small fishing cabin. The partners Anna-Maria Mella and Sven-Erik Staalnacke plunge into the case, Sven-Erik because he is single and has even lost his dear cat. Anna-Maria because, even though she is happily married and the mother of four, she enjoys the chance of sinking her teeth into a real murder case. On the whole Åsa Larsson is really good at portraying her characters, just as her flashbacks about Sami culture are fine.

Rebecka is employed as a prosecutor by the sympathetic judge of character Alf Björnfot, and engages in her work – the only part of her life she can relate to. The murdered woman was employed by a major Swedish company, thus Rebecka´s experience with business law comes in handy for Anna-Maria, and the two women get a bit closer for the first time.

Some reviewers think that Rebecka´s problems and break-down take up too much space in this book. Actually I think Rebecka copes with her traumatic experiences quite well, but I am not quite as enthusiastic about the plot which grows into an international affair with mining companies in Uganda, hitmen and conspiracies. The quite dramatic ending is hard-boiled and non-Swedish. As it says on the blurb, “tough and action-filled thriller.” Not quite the type of plot I prefer, and not ´femikrimi´ at all.

Also reviewed in English by Norman, Crime Scraps, and Maxine's Book Reviews

Åsa Larsson, Solstorm (2004)

Svensk krimi-debut (2003). Jeg genlæste Larssons debut for at kunne diskutere den i min bogklub, og så er der jo ingen grund til at snyde læsere, som eventuelt ikke kender denne fremragende forfatter, for en anmeldelse.

Første linje: "Og det blev aften, og det blev morgen første dag."
Viktor Strandgård, medlem af den kristne frikirke Kraftkilden, bliver regnet for at være en næsten mytisk skikkelse, genopstanden som han er efter en bilulykke. Viktor tænker tilbage på sit første dødsøjeblik: "Med dette billede på nethinden dør Viktor Strandgård for anden gang i sit liv. Fodtrin nærmer sig, men han hører dem ikke. Hans øjne behøver ikke igen at se den blanke kniv. Som en tom skal ligger hans krop tilbage på kirkegulvet og bliver gennem­boret. Igen og igen." For kirken bliver den dramatiske uge dog ikke nogen skabelsesproces, men snarere én lang bevægelse fra orden mod kaos.
Viktors ubehjælpsomme søster beder sin ungdomsveninde, juristen Rebecka Martinsson fra Stockholm om hjælp. Rebecka er ikke meget for at vende tilbage til det høje nord, nærmere bestemt Kiruna, hvor hun er vokset op og selv har været medlem af frikirken. Rebecka har mere end nok at se til på advokatkontoret, men føler sig alligevel aldrig bedre tilpas end når hun knokler ved sit skrivebord. "Hendes undertøj var forvasket og gråligt" Her ser vi Åsa Larssons alternative måde at udtrykke på, at her har vi en travlt optaget, single karrierepige.
Andre hovedaktører er højgravide politiinspektør Anna-Maria Mella og Sven-Erik Stålnacke, hendes næstkommanderende. Vicechefanklageren vil også gerne blande sig, her med en beskrivelse af Mella: "han havde aldrig kunnet forholde sig til den lille snotfinke af en damebetjent. Det var sgu, som om hun havde sine mandlige kolleger i efterforskningsafdelin­gen i snor, og han kunne ikke for sin død begribe hvorfor. Og som hun så ud. Højst halvanden meter i strømpesokker og et skide hestefjæs, som på det nærmeste var lige så stort som resten af kroppen... Det uundgåelige resultat af generationers indavl i Lappmarkens små isolerede landsbyer."

Denne flotte debut kommer ind under kategorien femikrimi, og er bestemt ikke fri for mandschauvinister og samarbejdsproblemer mellem kønnene, men uanset hvad man nu vælger at kalde den, er den efter min mening en velformuleret krimi hvor plottet og forholdet mellem de implicerede i mordsagen får hovedpladsen, og den burde appellere til krimielskere af begge køn.

Åsa Larsson, Sun Storm (2006)
Swedish crime debut (2003). I reread Larsson´s novel to be able to discuss it in my book club, and there is really no need to cheat readers who don´t know this brilliant writer of a short review.

First line: "And evening came and morning came, the first day."
Viktor Strandgaard, a member of the Christian church The Source of All Our Strength, is regarded as a nearly mythical figure, resurrected as he is after a car accident. Viktor remem­bers his first moment of death: "with that picture in his mind´s eye Viktor Strandgaard dies for the second time in his life. Footsteps approach, but he doesn´t hear them. His eyes do not have to see the gleam of the knife once again. His body lies like an empty shell on the floor of the church; it is stabbed over and over again." For the church this dramatic week is not a process of creation, however, but rather one long movement from order towards chaos.

Viktor´s helpless sister asks her old friend, the lawyer Rebecka Martinsson from Stockholm for help. Rebecka is not very keen on returning to Kiruna where she grew up and was a member of the church herself. Rebecka has her hands full in her office, yet she never feels better than when she is working hard at her desk, and there is no time for a private life."Her underwear was washed-out and greyish." In other words, Rebecka is a single and very busy career woman.
Other important characters are heavily pregnant inspector Anna-Maria Mella and Sven-Erik Staalnacke, her deputy. Assistant Chief Prosecutor von Post also wants to meddle in the case as he thoroughly despises Mella: "And the way she looked. One and a half meter at most, and a bloody horse face which was almost as large as the rest of her body ... The inevitable result of generations of inbreeding in Lapland´s small, isolated villages."

This impressive debut belongs under the category of ´femikrimi´, and it certainly has its male chauvinists and lack of cooperation between the sexes, but no matter what one calls it this is a well-written crime novel in which the plot and the relationships among the parties involved in the crime are in focus, and it should appeal to crime lovers of both sexes.