Susanne Staun, Før jeg dør (2009)

I am sorry to say that this Danish crime story, which very appropriately takes place around Christmas, has not been translated into English. The genre is not exactly cozy crime so perhaps "crazy crime" is what covers profiler Fanny Fiske´s alternative universe best.

Dette er den femte Fanny Fiske-krimi, og for læsere, som eventuelt ikke kender hovedpersonen, vil jeg anbefale, at man læser min anmeldelse af bind fire, Mine piger, for en introduktion til profileren Fanny Fiskes univers. Nej, egentlig vil jeg anbefale, at man læser bind et, to, tre og fire, og så kan vi snakke om det.

Fanny Fiske mistrives voldsomt med sin pensionisttilværelse, og hun har jo aldrig været typen, som er god til at dyrke kvindelige bekendtskaber. Desuden begynder de få, hun nogen sinde har kunnet kalde veninder, at dø omkring hende. I bind fire var det journalisten Nina Lacoppidan; denne gang bliver Fannys nabo gennem mange år, den fremragende kok og lottomillionær Sonia Sutcliffe, myrdet iført luderskrud. Endnu en prostitueret bliver myrdet, og morderen efterlader Fannys ejendele på mordstedet.

Mordene er tydeligvis rettet mod Fanny og ´veninderne´, P.J. Harvey, offentlig anklager og løstgående missil, samt Lisa Selander, kernesund og overfrisk retsmediciner. Desværre er Fanny langt fra i sin bedste form, hun kan ikke engang klare fyrre armbøjninger, hun har næsten udelukkende fået cybersex i umindelige tider, og det bliver sværere og sværere at overtale hendes livredder, plastikkirurgen Fabian Swift til at blive ved med at skære i hendes ansigt.

I ren og skær desperation presser Fanny kirurgen til at give hende den 117. ansigtsløftning, hvorefter hun tilbringer julen på klinikken. Anden juledag suser hun i aktion, iført hijab for at skjule de friske ar, og så lægger det kvindelige trekløver sprithjernerne i blød. De når frem til, at løsningen må findes på Nina Lacoppidans ejendom i det terrorhærgede Danmark, hvor det meste af politistyrken er på afspadsering, så skal der ske nogen form for retfærdighed, må pigerne naturligvis selv dømme og udøve den.

Underholdende og hæsblæsende krimi. Realistisk? Måske ikke helt, men som Fr Fiske siger: ”Virkeligheden er bare en krykke for folk, der ikke kan klare stoffer og alkohol.”