Susanne Staun, Mine Piger (2008)

For the benefit of my English readers who cannot read and enjoy this MasterMystery, I´ll bring the poem on the first page.

”Big wheels keep on turning
Carry me home to see my kin
Singing songs about the Southland
I miss Alabama once again
And I think it’s a sin, yes

Sweet home Alabama
Where the skies are so blue
Sweet Home Alabana
Lord, I´m coming home to you

Lynard Skynyrd (1974)

Bogen begynder, hvor tredje bind i serien slap. Fanny Fiske er blevet stukket ned, og ligger nu (tilsyneladende) i koma på et engelsk hospital. Men der kan hun jo ikke blive liggende; til trods for sin overlegne, distancerede facon har hun stadig et par veninder, som det ikke er lykkedes hende at skræmme væk, og nu har de brug for hende. Den danske journalist og krimiforfatter Nina Lacoppidan er vant til at rage sig fjender til i livet, men efter mange trusselsbreve fra den samme person frygter hun nu for alvor for sit liv, og indkalder profileren Fanny, retsmedicineren Lisa Selander og den offentlige anklager Polly Jean Harvey til hjælp. På høje tid, for hvad veninderne finder ved ankomsten er Ninas kolde lig.

Som Fanny Fiske-fans vil vide, foregår serien nogle år ude i fremtiden, men den beskrivelse Staun giver af det flade, udsigtsløse Danmark, lyder desværre alt for genkendelig. ”Danmark er lidt i undtagelsestilstand p.t. De har en meget stædig regering, der som jeg forstår det, nægter at erkende, når den har taget forkerte beslutninger, og denne regering har altså med et usædvanligt bredt flertal vedtaget en politireform, der skulle sikre flere politifolk på gaden, men eftersom de samtidig sparede alt kontorpersonale væk, endte det med, at der ingen politifolk var på gaden …” Danmark er stærkt på vej mod et anarkistisk samfund, hvor lovløshed og selvtægt griber om sig. Så er læseren advaret!

Man kunne også spinde en ende over, hvad meningen er med titlen, men det vil jeg lade være med, for ikke at ødelægge spændingen eller morskaben for krimifans, som endnu har denne læseoplevelse til gode. Men at Fanny Fiske i bund og grund ikke bryder sig ret meget om mennesker, det kan jeg godt forstå. Hun har muligvis ret i, at hun er ved at være et gammelt, afdanket vrag, men hun formår stadig at overraske, og forfatteren Susanne Staun er efter min mening i absolut topform!