[Bingo post 5] Oversat til dansk, Prædikanten (People´s Press 2006)
På første side møder vi en seksårig dreng, som en tidlig lørdag morgen sniger sig ud for at lege på strengt forbudt territorium. Stedet er Kungsklyftan, også kendt som "Helvedesgabet", den snævre kløft, hvor nogle af de mest dramatiske scener af Astrid Lindgrens fantastiske historie, Ronja Røverdatter, udspiller sig. Dette fantastiske eventyr handler om to rivaliserende røverfamilier, som udkæmper en regulær fejde, og det kan naturligvis ikke undgås, at deres efterkommere bliver involveret.
Ulydighed bærer straffen i sig selv, så naturligvis får den lille knægt sit livs chok: en nøgen kvinde ligger og stirrer på ham med vidt åbne øjne. Og som om et mordoffere ikke var nok, finder politiet hurtigt yderligere to gamle skeletter af et par unge piger i kløften.
I denne anden krimi af Camilla Läckberg møder vi Erika Falk og Patrik Hedstrøm igen. Det unge par er nu flyttet sammen i Erikas barndomshjem, som spillede en vis rolle i "Isprinsessen". Patrik bliver sat til at lede mordsagen af stationsleder Mellberg, seriens komiske islæt, som effektivt uddelegerer alle arbejdsopgaver og selv påtager sig at indkassere hele æren. Patrik er engageret og samvittighedsfuld, men samtidig splittet mellem ønsket om at løse en vigtig mordsag og sine forpligtelser overfor Erika, som venter deres første barn.
Erika, som lider under at være højgravid midt i en hedebølge, bliver overrendt af slægtninge og venner, som nyder fri kost og logi lige midt i skærgårdsparadiset Fjällbacka. I en blanding af desperation og kedsomhed begynder Erika at give Patrik en hånd med i form af avisresearch (det er dog ubetinget Patrik, som er "detektiven" i denne bog). Alt er sjovere end at servere spaghetti for andre menneskers forkælede møgunger. (Og dog, - men læs bogen selv).
Ligesom da de første piger forsvandt i 1979, samler mistanken sig hurtigt om den fremtrædende Hult-familie, og kredsen omkring dem. Vi møder tre generationer af efterkommere efter Ephraim Hult, karismatisk frikirkeprædikant og healer. Det er ikke let at leve i skyggen af en legendarisk patriark, så sønnerne kæmper en livslang kamp for at leve op til deres fars forventninger, og længe efter hans død præges familien af indbyrdes jalousi og konkurrence. Et spændende og skræmmende plot, hvor Camilla Läckberg ikke blot lægger op til temaet slægtsfejde ved hjælp af sin henvisning til Ronja Røverdatter, men nok så tydeligt drager paralleller undervejs til patriarken Abrahams efterkommere, Jakob og Esau, og deres bitre kamp om førstefødselsretten.
Og er bogen så en femikrimi? Hvis man spørger google, ser svaret ud til at blive et rungende ja, men hvad så, hvis man checker femikrimiens ti bud? Jeg har valgt at lægge spørgsmålet ud til mine læsere: hvad mener du? - og hvorfor?
Camilla Lackberg, The Preacher (Feb 2009).
For readers who have not read Swedish Camilla Lackberg´s debut I can recommend a review and a great introduction to the Swedish environment made by Steph here.
On the first page we meet a six-year-old boy who sneaks out early one Saturday morning to play on strictly forbidden territory. The place is the King´s Cleft, also known as "Hell´s Gap" where some of the most dramatic scenes of Astrid Lindgren´s wonderful story, "Ronia, the Robber´s Daughter", are set. This magnificent tale deals with two rival clans of robbers involved in a regular feud.
Disobedience never pays so of course the little lad gets the shock of his life: a naked woman lies staring at him with wide-open eyes. And as if one body was not enough, the police soon excavate two further skeletons of young women in the ravine.
In this second novel by Camilla Lackberg we meet Erica Falck and Patrik Hedstrøm again. The young couple live together in Erica´s childhood home which plays an important part in "The Ice Princess". The triple murder case is assigned to Patrik by Superintendent Mellberg, the comic touch of the series, who efficiently delegates the work and harvests full credit himself. Patrik is engaged and conscientious, but split between his wish to solve an important murder case and his duties towards Erica who expects their firstborn.
Erica, who suffers from being heavily pregnant during a heatwave, is being pestered by relatives and friends who enjoy free board right in the middle of a beautiful archipelago. Caught between desperation and boredom Erica begins assisting Patrik by digging up useful newspaper articles for him (Patrik is the indisputed detective of this book, however). Anything is better than serving macaroni for other people´s spoilt brats. (And yet ... but read the book)
Just like when the first girls disappered back in 1979, suspicion soon settles on the prominent Hult family, and the circle of people around them. We meet three generations of descendants of Ephraim Hult, charismatic Free Church preacher and healer. It is not easy to live in the shadow of a legendary patriarch, so the sons fight a lifelong battle to live up to the expectations of their father, and long after his death the family is marked by mutual jealousy and competition. An exciting and scary plot in which Lackberg partly sets the scene for her feud theme by referring to Ronia´s story, partly by drawing parallels to the grandsons of Abraham, Jacob and Esau, and their acrimonious fight over their birthright.
Is this book a ´femikrimi´? If one asks google, the answer seems to be positive, but what happens if we tick off the ten commandments of the femikrimi? I have decided to put the question to my blog guests: what do you think? - and why?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
9 kommentarer:
I am very much looking forward to reading this book when it is published in English later this year (or when it is in PB if it is expensive). Can I answer your question then? ;-)
Of course, Maxine :)
It should be in the book shops this week, but I haven't checked the price.
- Or I could send you my Swedish edition? (Hehe)
It sounds like it fits the basic requirements of femikrimi. But many books placed into a genre don't have all of the attributes of that genre. The publishing industry needs them in order to market them. Do they think it will sell more to a female readership? Call it femikrimi.
I'll be taking the tin pictures and posting them on my blog tonight.
Sjovt nok har jeg altid set Lackbergs vaerker som indbegrebet af femikrimi (og det er en af grundene til, jeg betragter denne genre som lidt suspekt, for jeg er langtfra nogen stor fan af Ericas eventyr, kan dog ikke holde mig vaek alligevel).
Men der er jo et par yderst vigtige punkter, hvor hun afviger, for eksempel at Erica ikke er detektiv, og boegerne udstraaler bestemt ikke, at "koen er en konstruktion" (sorry, kan ikke holde mig fra den saetning).
Jeg vil dog alligevel kalde den en femikrimi, da hverdagsliv, kaeresteting og boernefoedsler faar lige saa meget plads som krimihistorien, hvilket jeg ser som et af de vigtigste kriterier. Hvis det ikke var en femikrimi, ville den blive markedsfoert som en "Patrick"-krimi? Og her kommer jeg vist ind paa, ligesom Julia, at femikrimi vel er ligesaa meget et markedsfoerings-fif som en reel genre.
Her kunne jeg saa godt taenke mig at rejse et andet spoergsmaal - er det kun kvinder, der laeser femikrimier? Min far deler feks min krimiinteresse, og han laeser da baade Nesser og Lackberg. Personligt identificerer jeg mig nok mere med Dalgliesh end Annika Bengtzon, og jeg forstaar ikke, hvorfor detektivens koen er en vigtig faktor i valget af laesestof.
Naa, nu rabler jeg igen...(dette emne er ret interessant - faar helt lyst til at efterlyse mandlige femikrimi-laesere og hoere deres mening) :-)
Julia: I don´t think the rules were set up in order to sell books as they were written by an academic.
I am really looking forward to your tins and so glad you will help me :)
Jane, du er som sædvanlig forud for begivenhedernes gang :)
Jeg har sandelig tænkt mig at komme ind på "mande-krimier", og hvem der læser hvilke bøger, men jeg skal jo også lige have tid til at læse en lille bog en gang imellem. Jeg fik vinterferie i dag, så det hjælper måske lidt på det?
Jeg kan sandelig bedst lide menneskekrimier, dem med begge køn i. Hvad med Den femte kvinde af Mankell? Dér får man en hel "reversal" af den gængse slå-kvinder-ihjel krimi.
Og jeg må bare sige at du skriver sikken flot dansk, Dorte, det er til at blive helt jaloux over.
Tusind tak, Reg, den kompliment er til at blive helt glad over :)
Send en kommentar