mandag den 16. marts 2009

Mari Jungstedt, Den du inte ser (2003)

Dette er ikke nogen egentlig anmeldelse. Som en optakt til min anmeldelse af Jungstedts tredje krimi, har jeg valgt at bring en kort kommentar til hendes debutroman, baseret på mine notater til en bogklub-diskussion.

Mine tanker mens jeg læste den svenske paperback:
Side 11 (3. side af romanen): læseren ved, at afdødes ven Kristian er mistænkelig, fordi han som 35-årig stadig er single. Samleveren Per er også oplagt mistænkt, fordi han er jaloux og har slået Helene.
Side 117. Politiet ved (og har nævnt flere gange) at single-Kristian er mistænkelig.
Politiet ved (og har nævnt utallige gange) at samlever-Per er mistænkelig, fordi han er jaloux og har slået Helene. Statsanklageren tilbageholder derfor Per i dagevis, selvom politiet ikke tror han er skyldig.
Politiet tror morderen bruger str 45 i sko, men de har endnu ikke checket om det er Pers eller Kristians skostørrelse. Læseren venter i åndeløs spænding.
Side 190. Hvis en forfatter ved så lidt om politiarbejde, skulle hun ikke skrive en politiroman på 400 sider. En løsning kunne være at skrive en rigtig femi-krimi, eller lade journalisten Johan blive hovedperson.
Side 363 - der sker endelig lidt - politiet har omsider opdaget, hvad mordofrene har til fælles

Spændende? - nej, ikke ligefrem hårrejsende. De sidste 40 sider er nogenlunde spændende, men hvis man virkelig når til vejs ende, er det nok for de hyggelige beskrivelser af miljøet på Gotland - og når man nu har ofret hele 27 kroner på den!
NB. Alle siger, hendes næste roman er bedre.

Mari Jungstedt, Unseen (2008)

Before my review of Jungstedt´s third novel, I have chosen to bring a commentary to her debut, based on the notes I wrote for my bookclub discussion in December last year.

My thoughts while reading the Swedish paperback:
Page 11 (3rd page): the reader knows that Kristian, friend of the deceased Helene, is suspicious because he is still single at the age of 35. Per, her lover, is even more suspicious as he is a jealous type who has hit Helene.
Page 117. The police know (and have mentioned more than once) that Single-Kristian is suspicious. They know (and have mentioned any number of times) that Lover-Per is suspicious because he is jealous and hit Helene. Per is taken into custody for days even though the police do not believe he is guilty of murder.
The police think the murderer uses shoes size 45 (corresponds to size 10). They have neither checked Per´s nor Kristian´s shoes yet. Breathtaking suspense!
Page 190. If an author knows so little about police work she should not write a police procedural on 400 pages.
Page 363. Finally something happens - the police have figured out what the murder victims have in common.
Exciting novel? - not very. The last 40 pages are reasonably exciting, but if you get to the end of this novel, it is probably because of the cosy descriptions of Gotland. And everybody says her second novel is better.

2 kommentarer:

Søren sagde ...

Haha, that's wonderful: 'Page 363. Finally something happens'

That somehow says it all: try harder, Mari Jungstedt :-)

Dorte H sagde ...

I really try not to be unfair when I review or comment on a book in ´public´, and Mari Jungstedt has a large audience who are thrilled by her books, but I am not going to recommend what is basically chicklit to hardcore crime fans.