Åsa Larsson, Solstorm (2004)

Svensk krimi-debut (2003). Jeg genlæste Larssons debut for at kunne diskutere den i min bogklub, og så er der jo ingen grund til at snyde læsere, som eventuelt ikke kender denne fremragende forfatter, for en anmeldelse.

Første linje: "Og det blev aften, og det blev morgen første dag."
Viktor Strandgård, medlem af den kristne frikirke Kraftkilden, bliver regnet for at være en næsten mytisk skikkelse, genopstanden som han er efter en bilulykke. Viktor tænker tilbage på sit første dødsøjeblik: "Med dette billede på nethinden dør Viktor Strandgård for anden gang i sit liv. Fodtrin nærmer sig, men han hører dem ikke. Hans øjne behøver ikke igen at se den blanke kniv. Som en tom skal ligger hans krop tilbage på kirkegulvet og bliver gennem­boret. Igen og igen." For kirken bliver den dramatiske uge dog ikke nogen skabelsesproces, men snarere én lang bevægelse fra orden mod kaos.
Viktors ubehjælpsomme søster beder sin ungdomsveninde, juristen Rebecka Martinsson fra Stockholm om hjælp. Rebecka er ikke meget for at vende tilbage til det høje nord, nærmere bestemt Kiruna, hvor hun er vokset op og selv har været medlem af frikirken. Rebecka har mere end nok at se til på advokatkontoret, men føler sig alligevel aldrig bedre tilpas end når hun knokler ved sit skrivebord. "Hendes undertøj var forvasket og gråligt" Her ser vi Åsa Larssons alternative måde at udtrykke på, at her har vi en travlt optaget, single karrierepige.
Andre hovedaktører er højgravide politiinspektør Anna-Maria Mella og Sven-Erik Stålnacke, hendes næstkommanderende. Vicechefanklageren vil også gerne blande sig, her med en beskrivelse af Mella: "han havde aldrig kunnet forholde sig til den lille snotfinke af en damebetjent. Det var sgu, som om hun havde sine mandlige kolleger i efterforskningsafdelin­gen i snor, og han kunne ikke for sin død begribe hvorfor. Og som hun så ud. Højst halvanden meter i strømpesokker og et skide hestefjæs, som på det nærmeste var lige så stort som resten af kroppen... Det uundgåelige resultat af generationers indavl i Lappmarkens små isolerede landsbyer."

Denne flotte debut kommer ind under kategorien femikrimi, og er bestemt ikke fri for mandschauvinister og samarbejdsproblemer mellem kønnene, men uanset hvad man nu vælger at kalde den, er den efter min mening en velformuleret krimi hvor plottet og forholdet mellem de implicerede i mordsagen får hovedpladsen, og den burde appellere til krimielskere af begge køn.

Åsa Larsson, Sun Storm (2006)
Swedish crime debut (2003). I reread Larsson´s novel to be able to discuss it in my book club, and there is really no need to cheat readers who don´t know this brilliant writer of a short review.

First line: "And evening came and morning came, the first day."
Viktor Strandgaard, a member of the Christian church The Source of All Our Strength, is regarded as a nearly mythical figure, resurrected as he is after a car accident. Viktor remem­bers his first moment of death: "with that picture in his mind´s eye Viktor Strandgaard dies for the second time in his life. Footsteps approach, but he doesn´t hear them. His eyes do not have to see the gleam of the knife once again. His body lies like an empty shell on the floor of the church; it is stabbed over and over again." For the church this dramatic week is not a process of creation, however, but rather one long movement from order towards chaos.

Viktor´s helpless sister asks her old friend, the lawyer Rebecka Martinsson from Stockholm for help. Rebecka is not very keen on returning to Kiruna where she grew up and was a member of the church herself. Rebecka has her hands full in her office, yet she never feels better than when she is working hard at her desk, and there is no time for a private life."Her underwear was washed-out and greyish." In other words, Rebecka is a single and very busy career woman.
Other important characters are heavily pregnant inspector Anna-Maria Mella and Sven-Erik Staalnacke, her deputy. Assistant Chief Prosecutor von Post also wants to meddle in the case as he thoroughly despises Mella: "And the way she looked. One and a half meter at most, and a bloody horse face which was almost as large as the rest of her body ... The inevitable result of generations of inbreeding in Lapland´s small, isolated villages."

This impressive debut belongs under the category of ´femikrimi´, and it certainly has its male chauvinists and lack of cooperation between the sexes, but no matter what one calls it this is a well-written crime novel in which the plot and the relationships among the parties involved in the crime are in focus, and it should appeal to crime lovers of both sexes.