Pia Juul, Mordet på Halland (2009)

Den danske forfatter Pia Juul er nok bedst kendt for sine digte, men denne roman er havnet på spændings-hylden på mit lokale bibliotek. Det er heller ikke helt forkert, da den begynder med et skuddrab, men som forfatteren selv siger, er den ”ingen ægte krimi.”

Den kvindelige hovedperson, forfatteren Bess vågner ellers op til det helt store drama: hendes samlever, Halland, er blevet dræbt af et skud på torvet lige uden for parrets hoveddør. Politiet dukker op og giver sig til at udspørge vidner, men det er ikke drabet, bogen handler om.

I stedet bliver Hallands død anledning til at Bess giver sig til at tænke over deres forhold, og hvor godt hun egentlig kendte Halland, som hun har boet sammen med i ti år. Hun forlod sin mand og teenagedatter Abby, og det må vel betyde, at hun elskede Halland højt og kendte ham til bunds?

Ind imellem får læseren dog spor og oplysninger, som måske rummer nøglen til Hallands liv. På sin søgen efter svar finder fortælleren en filmplakat fra ”Le Retour de Martin Guerre”, den franske film om en ægtemand, som forlader sin kone. Mange år efter vender han tilbage – eller er det nu den rigtige Martin Guerre? Man aner, at der har været adskillige hemmeligheder i Hallands liv, både før og efter han flyttede sammen med Bess. Men selv om Pia Juul bruger mange elementer fra krimigenren, ser hun det ikke som sin opgave at give læseren svar. Spørgsmålene og meningsløsheden vokser bare i denne postmoderne roman, som har visse ligheder med Paul Austers New York-trilogi.

Pia Juul, The Murder of Halland.
This Danish novel which I found on the crime shelf in the local library begins like a crime novel, but as the writer says herself, it is not.

It begins with drama: the female protagonist Bess wakes up when her lover Halland is killed by a shot practically outside their door. The police appear and begin asking questions, but the story is not about the murder and the solution.

Halland´s death makes Beth consider their relationship and how well she knew Halland whom she has lived together with for ten years. She left her husband and her teenage daughter Abby so surely she must have loved Halland and known him well?

But like Paul Auster´s City of Glass, the questions and the meaninglessness take over in this well-written, postmodern novel.