Jan Costin Wagner, Ismåne (2010)

I know I should give you a proper, English review of this very fine crime novel, the first I have read by a German writer, but as I am headache challenged these days I will just recommend it warmly and link to three reviews. If you want a stronge sense of place and characters, this one is perfect.

Kerrie
Maxine
Karen


Jan Costin Wagner, Ismåne (2010)

Denne tyske krimi eller spændingsroman foregår i Finland.

Bogen begynder ikke med en forbrydelse, men med at politimanden Kimmo Joenta mister sin elskede Sanna af kræft. Og ganske vist kaster han sig ud i at opklare den næste mordsag, men der er ingen tvivl om, at for Joenta betyder ægteskabet alt, og han er knap nok sikker på, at han ønsker at leve videre alene.

Straks efter møder vi ´klaverstemmeren´, et frygtsomt og tilbagetrukket menneske, som måske egentlig ikke ønsker at slå ihjel, men er nødt til at gøre noget for at leve med sin egen angst.

Bogen bliver en form for kapløb mellem de to mænd, hvor politiet prøver at opdage, hvad læseren allerede ved, imens hovedpersonerne kommer til at stå levende og fængslende på siderne, og selv bipersoner tegnes forholdsvist klart i få ord. En fascinerende og anderledes bog, fordi den ikke så meget handler om at opklare forbrydelsen og fange morderen, som om at fange personerne og deres handlingsmønstre. (Undskyld jeg ikke kan forklare det bedre, men jeg er lidt hovedpineramt denne uge).

Dette er ikke strandlekture, men en stærk bog, der går tæt på.

En biblioteksbog, læst på dansk.